Nationalmuseets websted
Industriregistreringen blev gennemført i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, som en del af et større forskningsprojekt, kaldet Industrialismens bygninger og boliger. Ved registreringen tog man udgangspunkt i den af Danmarks Statistik i 1935 gennemførte industritælling. I princippet blev alle de virksomheder som var anført i denne tælling opsøgt, for at konstatere om der endnu fandtes industribygninger på adressen, hvad de blev brugt til og hvilken stand de var i. Arkivet rummer aktuelt 6243 registreringer.
Registreringerne blev indført på et skema, med kortfattede oplysninger om virksomhedens beliggenhed, omfang, produktion og ejerforhold mv. for henholdsvis 1935 og registreringstidspunktet. Hertil kom en vurdering af bygningernes tilstand ved registreringen. For de fleste virksomhed foreligger desuden fotos fra registreringstidspunktet - som regel eksteriør. Nogle registreringer er udvidet med større eller mindre bilagsmateriale, f.eks. i form af kort, bygningstegninger, mv.
Der kan i registranten søges efter firmanavne, efter sted (vejnavn og/eller by og/eller kommune) eller efter produktion. For de fleste søgemuligheder gælder, at der søges på søgeordet som første del af feltet - dvs. at en søgning på f.eks. "Hansen" som firmanavn finde både "Hansens sølvvarefarik", "Hansen & Andersen", o.s.v. Dog er der to tilfælde, hvor man vil få et resultat, hvis søgeordet optræder et hvilket som helst sted i feltet. Det gælder vejnavne, hvor en søgning på "Borgergade" således også vil finde "Jernbanegade 50 (tidl. Borgergade)". Det skyldes, at man derved også vil finde vejnavne, der som i dette eksempel er ændret i perioden. På samme måde vil en søgning på "Maskin" finde ikke bare "Maskiner & værktøj" og "Maskindepot", men også brancher hvor ordet indgår som sidste led i en betegnelsen, som kan være svær at gætte, f.eks. "Auto- og maskinværksted".
Registreringen blev udført decentralt, i samarbejde med de lokale museer. Der er derfor en vis variation i systematik, terminologi og stavemåde. Som eksempel er kommunenavnet i udgangspunktet det i 1935 gældende, men dette princip er ikke fulgt konsekvent. På samme måde er branchebetegnelser ikke konsekvente gennem hele materialet. Det anbefales derfor så vidt muligt at kombinere flere alternative søgemuligheder.
En vellykket søgning vil resultere i en oversigt over én eller flere registreringer. Det vil være enkelte basisoplysninger om de virksomheder som er registreret på adressen, ligesom det vil fremgå om der er bilag til registreringen. Den fulde registrering, inkl. fotos og evt. bilag, kan ses på Danmarks Nyere Tid. Der er almindelig adgang til arkivet, efter forudgående, skriftlig henvendelse - gerne pr. e-post.
En række lokalmuseer opbevarer kopier af materialet for deres eget område. Det kan derfor være en fordel at rette henvendelse til det relevante lokalmuseum, inden man kontakter Nationalmuseet. En oversigt over alle landets kulturhistoriske museer kan findes på Danske museer on-line
Tekst
Tekst
Opdateret: 29/4/2008