Odense Staalskibsværft
Faxe Kalkbrud. Lokomotivet på billedet blev købt i 1907 fra den tyske fabrik Krauss & Co. Det blev brugt indtil 1973, bl.a. til at køre kalk fra bruddet til Faxe Ladeplads. I dag kører det som museumstog på Hjerl Hede.
Nivaagaard Teglværk
Ukendt
Holmegaard Glasværk
Dagbladet Politikens rotationstrykkeri
General Motors samlefabrik, Aldersrogade, København.
Bilen i forgrunden er en Opel Olympia Record P1 årgang 1958-59.
Ukendt svineslagteri
Ukendt
Fotograf Niels Elswing (1922-2004) var som selvstændig fotograf knyttet til Nationalmuseet. Han bidrog med fotos til en lang række af museets udgivelser, fra mindre udstillingskataloger til store værker som "Danmarks Kirker". Elswing fotograferede også til bl.a. "Trap Danmark" og "Danmarks slotte og herregårde", ligesom han også var mode-fotograf. Elswing var en af farvefotografiets pionerer. Han var i en årrække formand for Dansk Fotografisk Forening.
Efter Elswings død overgik en del af hans efterladte materialer til Nationalmuseet. Under gennemgang af disse dukkede en æske med farvedias op, hvor hovedparten af motiverne var industrielle anlæg og arbejdspladser. Desværre var der ingen oplysninger om hverken motiver eller tidspunkt for optagelserne.
Vi bringer her en række eksempler på Elswings industrifotos. Hvor motivet har kunnet identificeres nogenlunde sikkert, er dette anført. Så fremt andre kan bidrage med yderligere oplysninger - f.eks. om et sandsynligt optagelsestidspunkt - hører vi med glæde om det.
Skriv til museumsinspektør Lars K. Christensen.
Opdateret: 29/4/2008